• slide-1.jpg
  • slide-2.jpg
  • kk-slider2.jpg
  • kk-slider3.jpg
  • kk-slider1.jpg

Tilføjet den 6 marts 2023 | 17:34

Forbrugsregnskab: varme, el og vand - hvordan?

El- og varmemålere

Alle boliger er forsynet med elmåler samt varmemålere på hver radiator. I nogle boliger er der desuden vandmålere.  Dvs. at du har stor indflydelse på, hvor meget du kommer til at betale for varme, vand og el.

I boliger med forbrugsmålere betales der et fast beløb for varme, vand og el over huslejen (”a conto” ). Forbrugsregnskabsåret er fra d. 1. januar til d. 31. december.

Ved fraflytning opgøres forbruget, og med- eller modregnes depositum.

Forbruget for nuværende lejere opgøres pr. 31. december og med- eller modregnes huslejen for marts måned året efter. Dvs. at du i marts måned enten kommer til at betale mere eller mindre i husleje end normalt, alt efter om du har haft et større eller mindre forbrug end opkrævet acconto.

Alle målere er plomberede. Plomberingen ødelægges, hvis man prøver at manipulere med måleren. Hvis forbruget ligger markant under gennemsnittet, og det konstateres at plomberingen er brudt, vil beboeren blive stillet til ansvar overfor dette. Det er ikke tilladt at tildække målerne.

Et forhøjet varmeforbrug kan skyldes defekt termostat, kontakt da pedellen.

Det skal stærkt tilrådes, at du jævnligt foretager kontrol ved selv at aflæse målerne. Ved egen regnskabsførelse på forbrug minimeres risikoen for overraskelser.

Radiatorvarme

På alle radiatorer er der monteret målere, som optæller brugte varmeenheder for den enkelte radiator.

Måleren nulstilles automatisk ved nyt varmeregnskabsår. Sidste års forbrug på den enkelte radiator kan aflæses i displayet ved tryk på knappen.

Bemærk, at ikke alle målere kører efter samme skala, dvs. enhederne koster ikke det samme.

Undgå at henstille inventar foran radiatoren, så luften kan cirkulere. Hermed får du bedre mulighed for at regulere varmen vha. termostaten, uden at skulle åbne vinduet.

Elmåleren

Elmåleren viser hele tiden totalforbruget fra den dato, hvor måleren blev sat op. Man er selv nødt til at fratrække, det tal, den stod på ved sidste aflæsning for at finde forbruget i en given periode.

Vandmålere

Virker efter samme princip som El-målerne.

Følg med i dit forbrug

Du kan følge dit varme- og elforbrug via ISTA-appen. Appen kan downloades i Google Play eller App Store. Søg efter ISTA Ecotrend.

 

Ungdomsboliger

Ungdomsboligerne ejes og administreres af boligforeningerne. Forbrugsmåling og afregning kan ske efter andre principper. Læs mere herom på boligforeningens hjemmeside.