• slide-1.jpg

    7 Kollegier i international atmosfære

  • slide-2.jpg

    Boliger i studiemiljø

  • kk-slider2.jpg

    Gode faciliteter

  • kk-slider3.jpg

    Naturlige omgivelser

  • kk-slider1.jpg

    En skøn studieby

Kan jeg annullere lejekontrakten, hvis jeg ikke optages på uddannelsen?

Hvis du takker ja til et boligtilbud, skal du underskrive en lejekontrakt og indbetale et depositum og en måneds husleje ca. 1 uge efter accept af boligtilbud. Så er boligen din iht. indflytningsdato/kontraktstart.

Hvis du så ikke bliver optaget på uddannelsen - og derfor ikke ønsker boligen, så kan du annullere kontrakten og få alle pengene retur, hvis du giver Kollegiernes Kontor besked senest dagen før din indflytningsdato/kontraktstart.

Men giver du Kollegiernes Kontor besked om, at du alligevel ikke ønsker boligen på indflytningsdagen/kontraktstart eller senere, så skal du opsige boligen iht. gældende opsigelsesvarsel på 6 uger til d. 1. i en måned eller 8 uger til d. 15. i en måned.

Du bedes samtidig oplyse, om du ønsker din indbetaling udbetalt via NemID, overført til alm. bankkonto eller udenlandsk konto - og derfor give disse informationer til Kollegiernes Kontor.

Hvis du søger bolig i løbet af sommeren, anbefaler vi, at du søger bolig med indflytning senest pr. 1.8., da det er fra denne dato, at de fleste boliger er ledige og udvalget derfor større. Søger du først bolig pr. 15.8. eller 1.9., kan vi ikke garantere, at du får den bolig, som du ønsker dig.