• slide-1.jpg

    7 Kollegier i international atmosfære

  • slide-2.jpg

    Boliger i studiemiljø

  • kk-slider2.jpg

    Gode faciliteter

  • kk-slider3.jpg

    Naturlige omgivelser

  • kk-slider1.jpg

    En skøn studieby

Tilføjet den 2 marts 2017 | 17:34

Varmeregnskab - hvordan?

El- og varmemålere

Hver lejlighed er forsynet med elmåler samt varmemålere på hver radiator. Dvs. at du har stor indflydelse på, hvor meget du kommer til at betale for varme og el.

Hver måned betales der et fast beløb for el og varme over huslejen (”a conto” ). Varme- og elregnskabsåret er fra d. 1. januar til d. 31. december. Ved fraflytning eller ved varmesæsonens ophør d. 31. december opgøres forbruget, som i april måned afregnes via huslejen. Dvs. at du i april måned enten kommer til at betale mere eller mindre i husleje end normal, alt efter om du har haft et større eller mindre varme- og elforbrug end forventet. Alle målere er plomberede. Plomberingen ødelægges, hvis man prøver at manipulere med måleren. Hvis el- eller varmeforbruget ligger markant under gennemsnittet, og det konstateres at plomberingen er brudt, vil beboeren blive stillet til ansvar overfor dette. Det er ikke tilladt at tildække målerne.

Et forhøjet varmeforbrug kan skyldes defekt termostat, kontakt da pedellen.

Det skal stærkt tilrådes, at du jævnligt foretager kontrol ved selv at aflæse målerne. Ved egen regnskabsførelse på forbrug minimeres risikoen for overraskelser.

Radiatorvarme

På alle radiatorer er der monteret målere, som optæller brugte varmeenheder for den enkelte radiator.

Måleren nulstilles automatisk ved nyt varmeregnskabsår. Sidste års forbrug på den enkelte radiator kan aflæses i displayet ved tryk på knappen.

Bemærk, at ikke alle målere kører efter samme skala, dvs. enhederne koster ikke det samme.

Undgå at henstille inventar foran radiatoren, så luften kan cirkulere. Hermed får du bedre mulighed for at regulere varmen vha. termostaten, uden at skulle åbne vinduet.

Elmåleren

Elmåleren viser hele tiden totalforbruget fra den dato, hvor måleren blev sat op. Man er selv nødt til at fratrække, det tal, den stod på ved sidste aflæsning for at finde forbruget i en given periode.